Bliv ekspert i baby- og børnetegn (København)
Kursus - 12/06-2018 i København

Bliv ekspert i baby- og børnetegn (København)

Med babytegn kan I give barnet chancen for at blive hørt – og ikke mindst forstået. Babytegn blev i sin tid bragt til Danmark af læge og forfatter Vibeke Manniche. Kom med til en spændende dag og få del i hendes store viden om babytegn og ikke mindst vejledning til, hvordan I kommer i gang med babytegn – her og nu.

Babytegn hjælper med at udvide og nuancere kommunikationen til barnet og styrker både barnets selvværd og sproglige udvikling. Dette kursus sætter fokus på kommunikationen med barnet og brugen af babytegn i den praktiske hverdag.

Giv barnet et sprog før det kan tale

Børn kan opfatte og forstå mange ting, allerede før de selv kan tale. Med de evner følger et naturligt og stigende behov for selv at udtrykke sig og blive forstået. Det kan derfor skabe stor frustration, når kommunikationen - barn og omgivelser imellem - kikser. Og det er noget, der giver gråd og uro i institutionerne.

Forskning har vist, at babytegn fremmer den sproglige udvikling. Babytegn hjælper desuden kommunikation mellem børnene rigtig godt på vej. Ikke mindst 'Stop'-tegnet hjælper børnene indbyrdes og mindsker drillerier, skænderier og mobning.

Babytegn kan med fordel være en del af alle vuggestuers og dagplejers hverdag og kan være en stor hjælp for de to-sprogede børn samt institutionens mere sårbare børn.

Kursusdagen tager udgangspunkt i institutionens praktiske hverdag samt Vibeke Manniches populære bog 'Babytegn- en håndbog', som udleveres på dagen. Via Forlaget LIVA kan du desuden købe underviserens praktiske pjece 'Baby- og børnetegn' samt tilhørende plakat.

Kurset afsluttes med kursusbevis. 

2295,00 kr*

Pris pr. deltager (ex. moms)
(Normalpris: 2895,00 kr)
*Rabatten gælder kun ved tilmelding inden d. 07/04-18
Lær mere om:
  • Babytegns rolle for barnets udvikling og sprog
  • Sådan kommer I godt i gang med babytegn
  • Hvilke tegn, man kan bruge - i starten og på længere sigt
  • Hvordan I bedst inspirerer forældrene til at bruge babytegn
  • Hvordan babytegn kan fremme to-sprogedes inklusion og læring
Mere Info
Program

Bliv ekspert i baby- og børnetegn (København)


Den 12/06-2018
  • 0900 - 0930
  • 0930 - 1030
  • 1030 - 1045
  • 1045 - 1115
  • 1115 - 1200
  • 1200 - 1300
  • 1300 - 1400
  • 1400 - 1415
  • 1415 - 1445
  • 1445 - 1500
  • Morgenmad, velkomst og præsentation
  • Introduktion til babytegns betydning for barnets udvikling
  • Pause
  • Kom godt i gang med babytegn
  • Hvilke tegn skal bruges i starten og på længere sigt?
  • Frokost
  • Babytegn i den praktiske hverdag
  • Kaffe og kage
  • Inddragelse af forældre - lær at videreformidle brugen af babytegn
  • Afrunding og tak for i dag
Om underviseren

Vibeke Manniche Læge, ph.d.

Vibeke Manniche er læge, ph.d. og har stor erfaring med brugen af baby- og børnetegn i den praktiske hverdag. Vibeke Manniche er forfatter til bogen 'Babytegn - en håndbog' og pjecen 'Baby- og børnetegn fremmer barnets sprog'.  Vibeke Manniche står desuden bag en række bøger om børns sundhed og velfærd, herunder 'Alt om barnet', 'Børns Søvn - din lille sovetryne' samt den populære 'Fedt Nok - hjælp det overvægtige barn'.

2295,00 kr*

Pris pr. deltager (ex. moms)
(Normalpris: 2895,00 kr)
*Rabatten gælder kun ved tilmelding inden d. 07/04-18