God søvn giver overskud og arbejdsglæde (Foredrag)
Foredrag - -/- i hele landet

God søvn giver overskud og arbejdsglæde (Foredrag)

Søvnen betyder meget for vores trivsel og helbred  og god søvn er afgørende for vores arbejds- og fritidsliv.
 
4 ud af 10 føler sig ikke udhvilede når de vågner. Nogle spekulerer på arbejdet, andre på familien eller økonomien. Dårlig søvn kan i sig selv føre til stress og manglende overskud. Søvn har også betydning for vores koncentration, reaktionsevne, faldulykker samt sikker kørsel.

Alt for ofte overser man søvnens store betydning for arbejdsglæden og arbejdsmiljøet. 40 % sover ikke nok til at føle sig udhvilet. Hver tredje mellem 16 - 44 år angiver, at det skyldes personlige, familiemæssige eller arbejdsrelaterede problemer, mens hver tredje over 45 år angiver sygdom som årsag til søvnforstyrrelsen.

Næsten hver anden kvinde mellem 16 - 24 år sover dårligt på grund af udfordringer eller problemer på jobbet. For kvinder handler søvnforstyrrelser i højere grad end for mænd om familiemæssige eller personlige problemer, mens mænd oftere angiver arbejdsmæssige udfordringer som anledning til søvnforstyrrelsen.

Kurset har fokus på søvnens betydning for helbredet, helbredelse, dagligdagen samt ikke mindst god søvnhygiejne samt gode råd. Hør om søvn og dens betydning for såvel fysisk som psykisk sygdom. Få gode og effektive søvnråd, som du kan bruge til dig selv eller give videre til dine kollegaer, medarbejdere, borgere, familiemedlemmer eller kunder. Vi kommer ind på:
 
·       Søvnens rolle for helbred og trivsel
·       Søvnens rolle ved sygdom og helbredelse
·       Gode råd der fremmer god søvn
·       Mad og drikke som giver søvnvanskeligheder
·       De mest almindelige søvnforstyrrelser
·       Sovemedicin – hvorfor og hvorfor ikke
·       Hvad viser forskningen og hvorfor kan vi ikke sove

Send en forespørgsel for at høre mere om priser og muligheder. Foredraget kan strække sig fra få timer til en hel dag. Det tilpasses jeres behov og ønsker og afholdes i hele landet.

* Obligatoriske felter
Se relaterede produkter fra
webshoppen herunder
Mere Info
Om underviseren

Vibeke Manniche Læge, Ph.d.

Vibeke Manniche er læge, lægekonsulent og ph.d. i socialmedicin. Hun har særlig viden om socialmedicinske forhold, sygdom og forebyggelse samt stor erfaring med børns sundhed og velfærd. Hun har stort kendskab til sammenhængen mellem arbejdsmarkedstrivsel, sygdom og sygefravær - særligt i forbindelse med skånehensyn og indretning af arbejdslivet. I kraft af sin mangeårige erfaring som lægekonsulent har hun desuden indgående viden om bl.a. simulation og socialt bedrageri. </br>Vibeke Manniche har i mange år beskæftiget sig med børn og unges sundhed og trivsel. Hun skriver og underviser ofte om emner som børns søvn, børns kost samt udsatte børn og underretningspligten. Hun har ligeledes mange års erfaring med sundhed på ældreområdet. Vibeke Manniche er forfatter til en lang række bøger og pjecer, herunder pjecen 'Søvn og ældre' og bøgerne 'Børns søvn - din lille sovetryne', 'Fedt nok - hjælp det overvægtige barn' 'Babytegn - En Håndbog' og "Alt om barnet".

0,00 kr

Pris pr. deltager (ex. moms)
Joomla SEF URLs by Artio