Kursus - 09/03-2022 i Aarhus

Forstå enkeltydelser jf. Aktivloven (Aarhus)

Har du en ny medarbejder i Ydelsesafdelingen eller er du selv ny medarbejder, som har brug for at blive introduceret til enkeltydelsesområdet? Og har du brug for struktur og overblik i din behandling af ansøgningerne? Så er dette kursus en gave til dig som ny, der ønsker dig et sikkert overblik over enkeltydelserne.

Når nye medarbejdere træder til, bliver sidemandsoplæring af den sidst ankomne i ydelsesgruppen nogle gange en let og hurtig løsning, men risikoen ved denne form for oplæring er, at processerne på ydelseskontoret ikke udmøntes på enslydende måder. Sidemandsoplæring sikrer ikke borgerne en ensartet behandling iht. gældende lovgivning. Det er derfor vigtigt, at alle ydelsesmedarbejdere træffer deres beslutninger på en ensartet måde i gruppen - har samme forståelse af de gældende regler om enkeltydelser jf. Aktivloven.

På dette kursus i enkeltydelser bliver du introduceret til området og får et godt overblik over reglerne i enkeltydelsesområdet. Fokus på kursusdagen er lagt på målgruppen for ydelserne og kriterierne for at blive bevilget en ydelse. Du lærer, hvordan du skaber dig et overblik over sagen og griber den systematisk an, så du kan opnå effektivitet og langt større sikkerhed i din sagsbehandling.

Indhold: Kurset gennemgår Aktivlovens §§81, 81a, 82, 82a, 83 og 85 samt Integrationslovens §§ 35, 36, 37 og 39.

Kurset vil indeholde anonymiserede cases, så undervisningen vil blive så praksisorienteret som mulig. Hvis du har specifikke områder/problemstillinger, som du ønsker uddybet, bedes disse sendt til kontakt@livakurser.dk senest to uger før kursets afholdelse.

Du får fuld og lækker forplejning på kurset. Denne inkluderer kaffe/the/vand ad libitum samt lækker morgenmad, frokostbuffet og eftermiddagskage.

Målgruppe: Myndighedssagsbehandlere på Ydelsesområdet, som ønsker grundlæggende viden om enkeltydelserne og som er nye eller forholdsvis nye på området

OBS. Vi kommer gerne ud til jer og holder foredraget. Kontakt venligst vores kundeservice på 3110 7070 eller kontakt os via mail på kontakt@livakurser.dk for nærmere information og få et godt tilbud.

2395,00 kr*

Pris pr. deltager (ex. moms)
(Normalpris: 2995,00 kr)
*Rabatten gælder kun ved tilmelding inden d. 09/02-22
Lær mere om:
  • Aktivlovens intentioner
  • Struktur og overblik i sagsbehandlingen
  • Målgrupper for enkeltydelser
  • Kriterier for enkeltydelser
  • Principafgørelser fra Ankestyrelsen
Mere Info
Om underviseren

Stine Kongsvig Socialrådgiver

Stine Kongsvig har en bred erfaring fra praksis som sagsbehandler på sygedagpengeområdet i Frederiksberg kommune samt som koordinator på et botilbud for borgere med dobbelt diagnose (§ 107 og § 108) i Brøndbyøster. Stine har også erfaring som teamleder på handicapområdet i Københavns kommune.Gennem årene har Stine været både sagsbehandler og fagkonsulent på ydelsesområdet i København, Egedal og Gribskov kommune. I Gribskov kommune var Stine med til at implementere Kommunernes Ydelsessystem (KY) som projektleder. Stine er uddannet socialrådgiver (2008) og opererer nu som selvstændig, bl.a. som sagsbehandlervikar i kommunerne.

2395,00 kr*

Pris pr. deltager (ex. moms)
(Normalpris: 2995,00 kr)
*Rabatten gælder kun ved tilmelding inden d. 09/02-22
Joomla SEF URLs by Artio