Kursus - 11/06-2020 i Live webinar

Ha’ hjertet med på arbejde - Uden at dø af stress - Live webinar (16:00-18:00)

Mennesker, som vælger at arbejde med mennesker, er ofte engagerede ildsjæle med stor ansvarlighed og et brændende ønske om at gøre en betydende forskel for andre.

Vi har ”hjertet med på arbejde” og selvom det i udgangspunktet er positivt, kan det også nemt blive det, der slår benene væk under os.

Det er ikke tilfældigt, at der blandt relationsarbejdere ses en høj forekomst af stress og stressrelaterede sygemeldinger.

Udover stressfaktorer i arbejdsliv og privatliv, som potentielt kan vælte læsset for os alle, giver arbejdet med (og i) menneskelige relationer i sig selv ekstra udfordringer.

Det er ikke omkostningsfrit at udøve empati og være personligt nærværende i professionelle relationer mange timer om dagen.

På webinaret “Ha’ hjertet med på arbejde – Uden at dø af stress” stiller TrivselsGuide Anette Christensen skarpt på relationsarbejderens specifikke udfordringer og faldgruber samt begrebet ”relationskvalme”.

Deltagerne udstyres med virksomme guidelines til at skabe eller vedligeholde et tillidsfuldt arbejdsklima og konkrete værktøjer til at passe på sig selv i forhold til stress og psykisk nedslidning.

Der bliver plads til spørgsmål, refleksion og små øvelser undervejs.

495,00 kr

Pris pr. deltager (ex. moms)
  • Relationsarbejderens specifikke udfordringer og faldgruber samt begrebet ”relationskvalme”
  • Guidelines til at skabe eller vedligeholde et tillidsfuldt arbejdsklima
  • Konkrete værktøjer til at passe på sig selv i forhold til stress og psykisk nedslidning
Mere Info
Om underviseren

Anette Christensen Foredragsholder

Anette Christensen hjælper mennesker, som arbejder med mennesker, med at finde og holde balancen i et arbejdsliv, der bestemt ikke er for tøsedrenge. Både når udfordringen specifikt ligger i arbejdet og når der er andre ting i spil. F.eks. en ekstra påvirkelighed eller sensitivitet. Anette er uddannet pædagog med speciale i voksne og har gennem mere end 30 år arbejdet med mennesker i forandringsprocesser. Som skoleleder, projektkoordinator, vejleder og underviser, siden 2011 som selvstændig konsulent, foredragsholder og underviser. Hun har både faglig og personlig erfaring med stress og har en bred indsigt i de mekanismer, der får os til at vælte. Eller blive stående. 

495,00 kr

Pris pr. deltager (ex. moms)
Joomla SEF URLs by Artio