Kursus - 14/11-2022 i Aarhus

Omsorgssvigt og underretning - nye regler (Aarhus)

Kom til højaktuelt kursus, hvor du bliver opdateret på de nye og skærpede regler om underretningspligten.

Får du som fagperson kendskab til, at et barn er udsat for omsorgssvigt, har du pligt til at underrette kommunen. Manglende underretning kan have alvorlige konsekvenser for barnet og i værste fald betyde, at du risikerer op til 4 måneders fængsel.

Læge og ekspert Vibeke Manniche underviser i, hvordan man bedst forholder sig til den svære, men vigtige underretningspligt. 

Undersøgelser viser, at tæt på hvert sjette barn i løbet af det seneste år har været udsat for, eller overværet, fysisk vold i hjemmet, mens omkring hvert 12. barn har oplevet psykisk vold. 

Rigtig mange professionelle har oplevet tvivl omkring et barns ve og vel, men undladt at underrette. Nogle håbede, at andre ville tage affære. Nogle frygtede måske at spolere forældresamarbejdet og andre håbede, at de ganske enkelt tog fejl.

Langt de fleste af os kan gøre det en tand bedre – samtidig med, at det nu er blevet indskærpet, at man risikerer at få op til 4 måneders fængsel for at undlade at underrette. En dom, som kan fældes mange år efter skaden er sket, og når barnet f.eks. er blevet voksent. Vi ser netop nu et stigende antal tidligere omsorgssvigtede børn lægge sag an mod ikke alene kommunerne, men også enkeltpersoner.

Det er afgørende, at al personale, som har med børn at gøre, kender deres skærpede underretningspligt og ikke mindst tør at reagere, når et barn lider overlast. Det er samtidig vigtigt at kende til symptomerne på f.eks. vold, seksuelle krænkelser o.s.v. Får man kendskab til, at et barn udsættes for vold SKAL man i dag underrette de sociale myndigheder og kan som sagt straffes med fængsel for at undlade. Underretningspligten er personlig.

Relevante professionelle er fx pædagoger, dagplejere, lærere, sundhedsplejersker, tandlæger, klinikassistenter, præster m.fl. Alle der har med børn at gøre i deres professionelle virke.

Læge Vibeke Manniche var lægelig ekspert, da Barnets Reform blev udformet og er dagens engagerede og indsigtsfulde underviser. Dagen byder på fakta, eksempler fra hverdagen og praktiske øvelser.

Målgruppe: Relevante medarbejdere.

2395,00 kr*

Pris pr. deltager (ex. moms)
(Normalpris: 2995,00 kr)
*Rabatten gælder kun ved tilmelding inden d. 14/10-22
Mere Info
Om underviseren

Vibeke Manniche Læge, Ph.d.

Vibeke Manniche er læge, ph.d. og har stor indsigt i børns trivsel og sundhed. Hun var lægelig ekspert da Barnets Reform blev til og har stor indsigt i arbejdet med udsatte børn og familier, forældresamarbejde - og ikke mindst underretningspligten og dens regler. Vibeke Manniche er forfatter til en række bøger og pjecer om børns sundhed og er en både efterspurgt og engageret underviser.

2395,00 kr*

Pris pr. deltager (ex. moms)
(Normalpris: 2995,00 kr)
*Rabatten gælder kun ved tilmelding inden d. 14/10-22
Joomla SEF URLs by Artio