Solen på godt og ondt (Foredrag)
Foredrag - -/- i hele landet

Solen på godt og ondt (Foredrag)

Et vigtigt foredrag – som giver jer en balanceret tilgang til solen. 

At undgå solen er ligeså dødeligt som rygning! Alligevel giver solen anledning til megen solhysteri i landets dagpasninger, hvor alt for mange børn smørres unødigt ind i skadelige mængder solcreme. Rig på hormonforstyrrende stoffer og til skade for barnets og den voksnes helbred. Plus I skader barnets optag af D-vitamin.

Alt sammen i den bedste (men forkerte) mening.


Solskoldninger er skadeligt, men sol i sig selv er sundt. Af mange grunde. Det synes mange dagpasninger at have glemt de sidste år.

Solcreme er blandt de kilder, hvor børn i størst grad udsættes for hormonforstyrrende stoffer. Derfor skal det bruges med omhu og ikke unødvendigt. Alt for mange børn smørres alt for meget ind – og med alvorlige konsekvenser for ikke alene barnets sundhed men også personalets sundhed og arbejdsmiljø. Hormonforstyrrende stoffer er særligt skadeligt for små børn samt frugtbare kvinder og ufødte børn.

Solpolitik og solbeskyttelse volder store diskussioner i mange institutioner. Mange børn og voksne i Danmark lider af mangel på D-vitamin og har brug for ikke mindst sommerens sol og lys. D-vitaminmangel kan få alvorlige konsekvenser for helbredet. Ikke mindst for børn med mørkere hud er solmangel en stor trussel mod helbredet.


Seneste studier har vist at undgåelse af sol kan være ligeså dødelig som rygning.


Hvordan bruger man så lidt solcreme som muligt uden at gå kompromis med solbeskyttelsen? Hvor sætter man grænsen mellem fornuftig beskyttelse og solhysteri – og hvor passer solcremer med hormonforstyrrende stoffer ind i det hele? Børn kan langt hen ad vejen sagtens undgå solskoldninger i Danmark uden daglig brug af solcreme.

Foredraget giver jer uafhængig viden og oplysning – og ikke alene viden fra de gratis, reklamefoldere og plakater, som dumper ind af døren. Oftest med det sigte at sælge jer solcreme!

Læge, ph.d., Vibeke Manniche guider til hvordan dagpasningen bedst og med rette omhu omgår solen. Husker solens fordele samtidig med at solskoldninger og unødig solcreme undgås. Dagen bringer balance i det solhysteri, som oftest opstår i dagpasningerne det øjeblik at solen (endelig) titter frem.

Send en forespørgsel for at høre mere om priser og muligheder. Foredraget kan strække sig fra få timer til en hel dag. Det tilpasses jeres behov og ønsker og afholdes i hele landet.

* Obligatoriske felter
Mere Info
  • -/-
  • Hele landet
  • Ingen forplejning
  • Dagplejepædagoger, Pædagoger, Soren Test, Sundhedskonsulenter, Sundhedsplejersker, Sygeplejersker
  • Børn & Unge Sundhed
Om underviseren

Vibeke Manniche Læge, Ph.d.

Vibeke Manniche er læge, lægekonsulent og ph.d. i socialmedicin. Hun har særlig viden om socialmedicinske forhold, sygdom og forebyggelse samt stor erfaring med børns sundhed og velfærd. Hun har stort kendskab til sammenhængen mellem arbejdsmarkedstrivsel, sygdom og sygefravær - særligt i forbindelse med skånehensyn og indretning af arbejdslivet. I kraft af sin mangeårige erfaring som lægekonsulent har hun desuden indgående viden om bl.a. simulation og socialt bedrageri. </br>Vibeke Manniche har i mange år beskæftiget sig med børn og unges sundhed og trivsel. Hun skriver og underviser ofte om emner som børns søvn, børns kost samt udsatte børn og underretningspligten. Hun har ligeledes mange års erfaring med sundhed på ældreområdet. Vibeke Manniche er forfatter til en lang række bøger og pjecer, herunder pjecen 'Søvn og ældre' og bøgerne 'Børns søvn - din lille sovetryne', 'Fedt nok - hjælp det overvægtige barn' 'Babytegn - En Håndbog' og "Alt om barnet".

kr

Pris pr. deltager (ex. moms)