Maja O'Connor Psykolog, ph.d.

Maja O'Connor blev uddannet psykolog i 2001. Hun er ansat som adjunkt på Psykologisk Institut, Aarhus Universitet på Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi, der særligt beskæftiger sig med det voksne menneskes sundhed og sygdom.

Maja har specialiseret sig i klinisk psykologi og fungerer dels som forsker og underviser for læge- og psykologistuderende, dels som klinisk psykolog med behandlingsansvar - blandt andet i forbindelse med kognitiv terapi og som mindfulnessinstruktør.  

Hendes interesse for gerontopsykologi - psykologien hos det ældre menneske - blev allerede vakt i studietiden, og hun har i de seneste 15 år beskæftiget sig med sorgreaktioner hos ældre efterladte. Hun underviser ofte i emnet ældre og sorg og har bl.a. afholdt en forelæsning om emnet i tv-programmet 'Danskernes Akademi' på DRK.

  

Maja - O'Connor