Kursus - 16/06-2022 i Aarhus

Nyankomne flygtninge - den gode modtagelse (Aarhus)

Krig har på meget kort tid ændret livet for millioner af mennesker i Ukraine. En barndom præget af flugt, frygt og savn til hjemlandet - dét er blevet virkeligheden for de mange flygtningebørn og deres familier. En virkelighed, som de lever med, og en virkelighed, du som fagprofessionel skal forholde dig til for at kunne give dem den bedste modtagelse.

På dette højaktuelle kursus lærer den erfarne traumepsykolog Mozhdeh Ghasemiyani dig at forebygge og håndtere udviklingen af voldsomme traumer hos flygtninge. Forskning viser, at størstedelen af mennesker med flygtningebaggrund udvikler depression, angst og kompliceret sorg.

På kurset får du bla. metoder og redskaber til:

  • traumekommunikation og konkret viden om, hvordan voksne og børn der flygter fra krig, påvirkes
  • at arbejde med traumatiserede flygtningebørn samt unge og deres familier
  • at lære børnene og de unge, hvordan de regulerer deres følelser, så de kan bevare fokus og håndtere deres vredesfølelse og/eller angst/sorg
  • at skabe en tillidsrelation med barnet, den unge og familien, så du støtter forældrene i at være forældre for deres børn

På dagen får du en dyb indsigt i, hvordan man modtager flygtninge godt og menneskeligt, formidlet ud fra den nyeste viden og erfaringer inden for området med traumatiserede flygtningebørn.

Mozhdeh Ghasemiyani vil også belyse, hvordan adskillelsen før en familiesammenføring påvirker barnets følelser, socialt samt tilknytningsmæssigt, og hvordan sorg og tab bedst bearbejdes. Du lærer om, hvordan traumer kan ”vandre” eller arves fra generation til generation - såkaldt sekundær traumatisering.

Dagen sætter også fokus på traumekommunikation i familien og konsekvenserne heraf i forhold til barnets trivsel. Samt, hvordan du bedst kan hjælpe børnene og deres mødre at leve med uvisheden og angsten for deres pårørende, der er efterladt i krigen. Hvordan den konstante fokus i medierne på krigen påvirker både os - og de flygtninge, vi arbejder med.

Mozhdeh Ghasemiyani vil endvidere komme ind på den såkaldte sekundære traumatisering hos dig, som arbejder og hjælper mennesker på flugt.

  • Hvordan passer vi på os selv og på vores kollegaer?
  • Hvordan bliver du selv bevidst om dine egne stress-symptomer?
  • Hvordan opdager du, at din kollega er presset?
  • Hvordan håndterer du stress i en krisesituation?

Kursets underviser Mozhdeh Ghasemiyani har selv oplevet at flygte fra krig, så du vil få en dybdegående indsigt i ikke alene, hvad det vil sige sig at være på flugt, men også i, hvordan du bedst kan støtte flygtningne i denne svære situation og styrke både indsigten i og kontakten med de mange nye flygtninge, som professionel. Se fx Mozhdehs indsigtsfulde TedTalk her. Mozhdeh er uddannet traumepsykolog fra bl.a. Johns Hopkins og Oxford Universiteter.

Mozhdeh har 15 års erfaring med at arbejde med mennesker på flugt. Hun har arbejdet i England og USA og været også udsendt af Læger uden grænser. Mozhdeh har også arbejdet for forskellige kommuner i Danmark og integrationsministeret.

-

Forplejning: Kurset er med fuld forplejning, inklusiv kaffe/the/vand samt morgenmad, frokostbuffet og eftermiddagskage.

Målgruppe: Alle i den offentlige eller private sektor der er eller kommer i kontakt med Ukrainske flygtninge, både børn og voksne.

3895,00 kr

Pris pr. deltager (ex. moms)
Lær mere om:
  • At give de nyankomne flygtninge en god modtagelse
  • Traumekommunikation over for både børn og voksne
  • Hvordan voksne og børn, der flygter fra krig, påvirkes
  • Viden og indsigt i sekundær traumatisering
  • At passe godt på os selv og på vores kollegaer
  • At opdage tegn på stress hos dig selv og dine kollegaer
  • At håndtere stress i pressede situationer
  • At forebygge og håndtere udviklingen af voldsomme traumer
Mere Info
Om underviseren

Mozhdeh Ghasemiyani Traumepsykolog

Mozhdeh Ghasemiyani er uddannet traumepsykolog fra bl.a. Johns Hopkins og Oxford University. Mozhdeh har 15 års erfaring med at arbejde med mennesker på flugt. Hun har arbejdet i England og USA og været også udsendt af Læger uden Grænser. Mozhdeh har også arbejdet for forskellige kommuner i Danmark og Integrationsministeret. Mozhdeh arbejder både som kliniker og som uafhængig konsulent, hvor hun giver supervision/undervisning til forskellige faggrupper og frivillige. Mozhdeh har samtidig selv en baggrund som flygtningebarn, som hun kan trække på og inddrage, når det er relevant.

3895,00 kr

Pris pr. deltager (ex. moms)
Joomla SEF URLs by Artio