Kursus - 29/09-2022 i Aarhus

Spot på angst hos børn og unge (Aarhus)

Stadig flere børn og unge er angste. Krigen i Ukraine og corona har øget forekomsten og professionelle skal være opmærksomme på, hvordan angsten mindskes.

Kom til en højaktuel dag, hvor du får lægefaglig viden om angst og angstens kusine, ensomhed, og de helt rette værktøjer til at hjælpe børn og unge med deres angst.

Hvert sjette barn under 10 år har et psykisk helbredsproblem. Det viser ny rapport fra ”Vidensråd for Forebyggelse”. Sådanne helbredsproblemer kan være angst, ADHD, forstærket følelse af ensomhed, autisme eller depressionslignende symptomer.

Angst hos børn og unge viser sig både derhjemme og i dagligdagen. Nogle af symptomerne er meget åbenlyse, mens symptomerne andre gange er langt mere diffuse, hvor barnet eller den unge måske blot ønsker at blive hjemme, klager over mavepine, hovedpine eller holder sig for sig selv.

Alt for mange børn går for længe med symptomer uden at de opdages. Jo tidligere de psykiske helbredsproblemer opdages, desto hurtigere får barnet den rette hjælp til at blive frisk igen. Alternativt forværres problemerne og de risikerer at få meget stor betydning for barnets skolegang, uddannelse og livskvalitet.

Heldigvis kommer 2 ud af 3 børn og unge sig over deres angst igen, og det går hurtigere, hvis de får rette hjælp i dagligdagen. Det gælder ikke mindst for separationsangsten, der kan skabe meget uro i hverdagen.

På dagen kommer læge Vibeke Manniche ind på årsager til angst, de forskellige angstformer, men også hvilke symptomer, du skal være opmærksom på i dit daglige arbejde, hvad du selv kan afhjælpe og hvornår barnet eller den unge skal have mere professionel og lægelig hjælp. Herudover kommer hun også ind på den ofte beslægtede ensomhed og hvordan man kan mindske netop ensomheden.

Dagen er bygget op om fakta, råd til forebyggelse, diskussion samt øvelser. Dagen omhandler børn og unge i alderen 3-18 år og tager udgangspunkt i kursisternes problemstillinger.

Målgruppe: Alle relevante medarbejdere.

Du får fuld og lækker forplejning på kurset. Denne inkluderer kaffe/the/vand ad libitum samt morgenmad, frokostbuffet og eftermiddagskage.

OBS. Vi kommer gerne ud til jer og holder kurset. Kontakt venligst vores kundeservice på 3110 7070 eller kontakt os via mail på kontakt@livakurser.dk for nærmere information og få et godt tilbud.

2395,00 kr*

Pris pr. deltager (ex. moms)
(Normalpris: 2995,00 kr)
*Rabatten gælder kun ved tilmelding inden d. 22/08-22
Lær mere om:
  • Forskellige angstformer
  • Forebyggelse
  • Afledninger i hverdagen
  • Ensomhed og forebyggelse heraf
  • Lindring i dagligdagen og undervisningen
  • Behov for yderligere professionel hjælp?
  • Værktøjer til dagligdagen i dagpasningen, tandplejen eller skolen
Mere Info
Om underviseren

Vibeke Manniche Læge, Ph.d.

Vibeke Manniche er læge, lægekonsulent og ph.d. i socialmedicin. Hun har særlig viden om socialmedicinske forhold, sygdom og forebyggelse samt stor erfaring med børns sundhed og velfærd. Hun har stort kendskab til sammenhængen mellem arbejdsmarkedstrivsel, sygdom og sygefravær - særligt i forbindelse med skånehensyn og indretning af arbejdslivet. Vibeke Manniche har i mange år beskæftiget sig med børn og unges sundhed og trivsel. Hun skriver og underviser ofte om emner som børns søvn, børns kost samt udsatte børn og underretningspligten. Hun har ligeledes mange års erfaring med sundhed på ældreområdet. Vibeke Manniche er forfatter til en lang række bøger og pjecer, herunder pjecen 'Søvn og ældre' og bøgerne 'Børns søvn - din lille sovetryne', 'Fedt nok - hjælp det overvægtige barn' 'Babytegn - En Håndbog' og "Alt om barnet".

2395,00 kr*

Pris pr. deltager (ex. moms)
(Normalpris: 2995,00 kr)
*Rabatten gælder kun ved tilmelding inden d. 22/08-22
Joomla SEF URLs by Artio