Kursus - 22/05-2019 i Aarhus

Stress – få en plan når medarbejderne er stressede (Aarhus)

Kom på et spændende kursus, hvor vi giver dig redskaber til at minimere stress blandt medarbejderne og gribe situationen korrekt an, når en medarbejder får stress.

Denne kursusdag henvender sig til alle typer af ledere, som sidder med personaleansvar. Sigtet er, at du som leder både får skabt plads til stress, men også undgår sygemeldinger.

Dagens engagerede undervisere er den erfarne læge Vibeke Manniche og HR-coach Mette Pilemand. Læge Vibeke Manniche beskriver stress, herunder ikke mindst såvel de positive som negative sider ved stress. Den lægelige del, og hvad der ligger i rette skånehensyn, bliver også uddybet. HR-coach Mette Pilemand bringer fokus på selve forebyggelsen af stress samt begrebet 'robusthed'.

Hver fjerde medarbejder føler sig stresset, og sygefravær som følge af stress er højere end nogensinde før. Som leder kan du dog gøre en række tiltag for at imødegå denne udfordring. På dette kursus giver vi dig redskaber til at forebygge stress samt at håndtere situationen korrekt, hvis en medarbejder bliver sygemeldt med stress.

Ved vi egentlig, hvad vi taler om, når vi bruger ordet 'stress'? På dagen bliver stressbegrebet grundigt beskrevet ud fra et lægefagligt synspunkt - både de negative og positive sider ved stress samt de rette skånehensyn.

Vi gennemgår de faktorer, der har betydning for robustheden hos medarbejderne og de greb du kan tage som leder for at forebygge stress og sikre højere trivsel. Endelig kommer vi også ind på, hvordan du som leder kan håndtere en sygemeldt medarbejder.

Kurset henvender sig til alle ledere med personaleansvar og forløber som en blanding af teori, cases og øvelser og deltagerne får en praktisk værktøjskasse og gode råd med hjem.

Vær opmærksom på, at vi også gerne kommer ud og afholder foredrag/kursus om emnet hos jer selv. Kontakt vores Kundeservice på tlf. 31 10 70 70 og hør nærmere om muligheder og priser.

2695,00 kr*

Pris pr. deltager (ex. moms)
(Normalpris: 3295,00 kr)
*Rabatten gælder kun ved tilmelding inden d. 30/03-19
Lær mere om:
  • Begrebet stress - hvad er stress?
  • Forebyggelse af stress
  • Robusthed og robusthedsfaktorer
  • Håndtering af stressramte medarbejdere og sygemeldinger
  • Gode råd om stress, trivsel og robusthed
Mere Info
Program

Stress – få en plan når medarbejderne er stressede (Aarhus)


Den 22/05-2019
  • 0900 - 0930
  • 0930 - 1030
  • 1030 - 1045
  • 1045 - 1115
  • 1115 - 1200
  • 1200 - 1300
  • 1300 - 1400
  • 1400 - 1415
  • 1415 - 1445
  • 1445 - 1500
  • Morgenmad og velkomst
  • Hvad er stress og hvad ligger der i begrebet stress?
  • Pause
  • Negative og positive sider ved stress
  • De vigtige skånehensyn - korrekt håndtering af stressramte medarbejdere og håndtering af sygemeldinger
  • Frokost
  • Stress og robusthed - faktorere der har betydning for robustheden hos medarbejderen
  • Kaffe og kage
  • Den vigtige forebyggelse - dine muligheder som leder
  • Afrunding og tak for i dag
Om underviserne

Vibeke Manniche Læge, ph.d.

Vibeke Manniche er læge, lægekonsulent og ph.d. i socialmedicin. Hun har særlig viden om socialmedicinske forhold, sygdom og forebyggelse samt stor erfaring med børns sundhed og velfærd. Hun har stort kendskab til sammenhængen mellem arbejdsmarkedstrivsel, sygdom og sygefravær - særligt i forbindelse med skånehensyn og indretning af arbejdslivet. I kraft af sin mangeårige erfaring som lægekonsulent har hun desuden indgående viden om bl.a. simulation og socialt bedrageri. Vibeke Manniche har i mange år beskæftiget sig med børn og unges sundhed og trivsel. Hun skriver og underviser ofte om emner som børns søvn, børns kost samt udsatte børn og underretningspligten. Hun har ligeledes mange års erfaring med sundhed på ældreområdet. Vibeke Manniche er forfatter til en lang række bøger og pjecer, herunder pjecen 'Søvn og ældre' og bøgerne 'Børns søvn - din lille sovetryne', 'Fedt nok - hjælp det overvægtige barn' 'Babytegn - En Håndbog' og "Alt om barnet".

Mette Pilemand Ledelseskonsulent og coach

Mette Pilemand er ledelseskonsulent og coach med mere end 25 års erfaring med HR og ledelse i både private og offentlige virksomheder.

2695,00 kr*

Pris pr. deltager (ex. moms)
(Normalpris: 3295,00 kr)
*Rabatten gælder kun ved tilmelding inden d. 30/03-19