Thomas Høg Nørager Teolog, sognepræst
Thomas Høg Nørager er teolog og ansat som sognepræst ved Stefanskirken på Nørrebro i København og afslutter i 2015 en masteruddannelse i sjælesorg ved Københavns Universitet.
Som underviser tager Thomas udgangspunkt dels i samfundsanalyse og etik, dels i konkrete eksempler fra sin egen hverdag som sognepræst.
Livet som præst har lært ham, at hvor man for nogle år siden ofte mødte en lukkethed og blufærdighed overfor livets store spørgsmål, er der i dag ikke grænser for, hvad man kan møde af spørgsmål og forestillinger om sygdom og død. Dette kan være svært at skille ad i en travl hverdag, hvor man gerne vil møde sit medmenneske i øjenhøjde.
Thomas giver med sin undervisning indblik i, hvordan man rummer og møder forskellige livssyn, således at man bliver i stand til at møde mennesker i krise og i sorg.