Handelsbetingelser for tilmelding til kurser, konferencer, foredrag og andre aktiviteter via LIVA Kursers hjemmeside.

Tilmelding

Tilmelding foregår via tilmeldingsformularen på vores hjemmeside, www.livakurser.dk eller ved direkte henvendelse på tlf: 31 10 70 70.

Alle oplyste priser for tilmelding på hjemmesiden er angivet eksklusiv moms (herefter ’tilmeldingsgebyret’).

Tilmelding til arrangementerne sker altid efter først-til-mølle princippet.
Betaling kan foretages ved brug af kreditkort, Paypal, bankoverførsel eller ved EAN-indbetaling.

Ved bankoverførsel brug da venligst følgende konto: Jyske Bank, Reg. Nr.: 5032, Kontonr.: 1136124.

Angiv venligst deltagerens fulde navn i kommentarfeltet.

Betalingsfrist ved benyttelse af bankoverførsel eller ved EAN-indbetaling er altid 30 dage, medmindre der er under to måneder til arrangementets afholdelsesdato. I sådanne tilfælde er betalingsfristen 5 dage.

Rabatter

Bemærk at eventuelle rabatter kun kan benyttes én gang. Forskellige rabatter kan  ikke kombineres, dvs. der kan kun benyttes én rabat per tilmelding.

Fortrydelse/afmelding

Bemærk at alle tilmeldinger foretaget via www.livakurser.dk er bindende, med forpligtigelse til betaling af kursusafgift. Forhindres kursusdeltagelse, kan tilmelding overdrages til anden person/kollega.

Aflysning/udsættelse

Ved aflysning eller udsættelse af et arrangement vil LIVA Kurser give besked til de tilmeldte omgående.

I tilfælde af aflysning af et planlagt arrangement refunderes det indbetalte tilmeldingsgebyr.

I tilfælde af udsættelse af et planlagt arrangement, skal kursisten give LIVA Kurser besked senest 5 hverdage efter denne har modtaget besked om ny afholdelsesdato, såfremt denne ikke ønsker at deltage. Hvis tilmeldte ikke giver en tilbagemelding indenfor den angivne tidsfrist, anses tilmeldingen for værende bindende.

Såfremt tilmeldte inden fristens udløb har givet besked om at denne ikke ønsker at deltage, tilbagebetales tilmeldingsgebyret.

LIVA Kurser forbeholder sig ret til at aflyse eller ændre planlagte kurser og andre arrangementer, herunder både tilmeldingspris, indhold samt underviser. 

Ansvar

Hverken LIVA Kurser eller undervisere kan drages til ansvar for behandlinger, råd eller anden form for information/rådgivning, kursisterne formidler til tredje part - før, under og eller efter afholdelse af arrangementet.

Personlige oplysninger

LIVA Kurser forbeholder sig ret til at opbevare kontaktoplysninger og persondata på kursister og undervisere. Oplysningerne anvendes primært til information vedrørende arrangementer og arrangementer, samt anonymiserede statistiske analyser. Kursister og undervisere kan, til enhver tid, framelde sig denne mulighed.

Materiale

Brug af materiale vedrørende kursusinformation - publiceret på portalen LIVA Kurser, samt materiale udleveret før, under og efter arrangementerne - er beskyttet af loven om ophavsret og LIVA Kurser ejer alle sådanne rettigheder eksklusivt.

Forbehold

LIVA Kurser tager forbehold for indtastningsfejl, trykfejl, prisfejl, moms og afgiftsændringer & force majeure, i forbindelse med information af/afholdelse af arrangementer. I tilfælde af tvivl om handelsbetingelser, forbeholder LIVA Kurser sig ret til at afgøre fortolkningen heraf. LIVA Kurser forbeholder sig endvidere ret til at ændre gældende handelsbetingelserne, uden forudgående varsel.

Joomla SEF URLs by Artio