Henrik Day Poulsen Speciallæge i psykiatri

Henrik Day Poulsen er overlæge ved Psykiatrisk Center København og har desuden egen privat speciallægepraksis i København. Han har været læge siden 1993 og har i 2000 erhvervet en ph.d. grad med en afhandling om anvendelse af tvang i psykiatrien.

Fra 2000-2004 var han ansat i Justitsministeriets Retspsykiatriske Klinik og foretog her mentalundersøgelser af kriminelle psykisk syge. Henrik har et stort kendskab til området 'psykopati' og har udgivet flere populære bøger om psykopati, fanatisme, magt mellem mennesker samt farlige ægtefæller og selvoptaget adfærd hos børn og unge. 

Henrik har desuden et indgående kendskab til sammenhængen mellem arbejdsliv og psykisk sygdom og underviser ofte om emnet. Han arbejder ofte sammen med kommuner i sager om fleksjob og førtidspension og har været psykiatrisk konsulent i Hvidovre Kommune for projektet 'Tilbage Til Arbejde'. 

I årenes løb har Henrik skrevet flere lærebøger om almen psykiatri og anvendelse af tvang i psykiatrien. Han er en ofte anvendt foredragsholder og også kendt fra medierne, hvor han ofte anvendes som psykiatrisk ekspert.

 

Henrik - Day Poulsen
Joomla SEF URLs by Artio